Amager Bryghus Taste (6 STK)
Har du ikke stiftet bekendtskab med Amager Bryghus endnu, så er her din chance for at få fingrene i 6 blandede Amager øl til markedets billigste pris!
Vi mixer som udgangspunkt 6 øl så du smager så meget forskelligt øl som muligt - det er ikke nødvendigvis alle øl på billedet som er de aktuelle øl, men vi stræber efter at kunne differentiere mest muligt.
Da de to hjemmebryggere, skolekammerater og gode venner, Morten & Jacob, efter en våd bytur i 2007 konkluderede, at Amager savnede sit eget bryghus, så havde de næppe drømt om, hvor de stod 14 år senere. De to, unge, indfødte Amarkanere havde naturligvis ingen kapital med i baglommen, så de startede for beskedne, lånte midler i et tidligere atombeskyttelsesrum i Tårnby.
Set udefra ligner Amager Bryghus måske nok en hvilken som helst anden småtrist industriel bygning, som det ligger i det vindomsuste erhvervskvarter Kirstinehøj og gnubber sig ubekvemt op ad Københavns Lufthavn – i et hengemt hjørne af Amager.
Ambitionerne var ligeledes beskedne, målet var blot at etablere sig som Amagers foretrukne ølmærke med salg primært til lokalmarkedet. Men da en af bryggeriets første øl ved et “uheld” havnede på en amerikansk Top 50 liste over verdens bedste øl, så måtte ambitionerne finpudses og opjusteres.
Velkommen til Amager Bryghus, velkommen til velsmagende, lokale og uafhængige specialøl !
Er der noget specifikt du ikke bryder dig om?
Skriv en kommentar i ordren under indkøbskurven - så sørger vi for at overkomme dit ønske bedst muligt!
NB: Fri fragt ved køb over 399 kr. ellers pålægges der 59 kr. i fragt.
Vælg muligheder